Bygningen Isbjerget har fra begyndelsen fået sig manifesteret stærkt i den store ombygning og gentænkning af Aarhus Havns nordlige del, den tidligere containerhavn. Både set fra havet og fra byen er Isbjerget markant og insisterende i sit udtryk. På mit foto har vinklen gjort de ellers så gigantiske kraner små og insektagtige. Med eftermiddagssolen i ryggen ser Isbjerget meget anderledes ud i sin silhuet-forklædning, da det typisk er det hvide, nærmest lysende, der kendetegner det i diverse præsentationer.
Jeg kan faktisk godt lide det sådan her. For det ligner i sandhed et isbjerg med en polarhimmel over sig.