Skip to content

historien bag

AmazingAarhus.com er min oplevelse af skønne Aarhus set gennem et kamera.

Byen er så meget, kan så meget, udstråler så meget, vil så meget… Men meget af alt det smukke, særlige og besynderlige oplever vi aldrig midt i vores evige travlhed – på løbeturen, midt i et Facebook-tjek, med skrigende børn på cyklen, uklar af lidt for meget champagne med veninderne, med indkøbsposerne under armen, dybt forelsket eller det modsatte….Vi glemmer at rette blikket op, ned, hen, over, bagved, imellem. At kigge. Betragte. Observere. Og ikke mindst at nyde.

Jeg har gennem de seneste år forsøgt at fange den særlige stemning, der i min verden kendetegner Aarhus. Måske er du enig i min måde at se byen på… Måske er du ikke. Det vigtigste og dejligste er, at du tager dig tid og har lyst til at kigge med.

En del af billederne kan i øvrigt ses live på Aarhus Guldsmeden Hotel, hvor de indgår som en del af hotellets indretning. Det var på baggrund af denne specifikke opgave, at jeg for alvor kom igang med at betragte og forevige Aarhus.

 TAK,

Henriette Thuesen Dissing | autodidakt freelance fotograf | 2015

April 2015